21. & 22. august 2026

21. & 22. august 2026

faq heden live

Praktisk info

Dato:
Fredag den 21. & Lørdag den 22. august 2026

Pladsen er åben:
Fredag kl. 15.00 – 01.00
Lørdag kl. 11.00 – 01.00

Sted:
Sportspladsen v. Herning KFUM Fodbold
H.P Hansens vej 6.C
7400 Herning

Vi opfordrer til at man lader bilen blive hjemme og benytter sig af cykel eller offentlig transport. Der går busser fra stationen og næsten helt hen til pladsen.

Tjek rejseplanen.dk for at planlægge din rejse.

Under festivalen indleveres glemte og tabte ting i infoboden ved indgangen. Her vil det blive opbevaret forsvarligt og her vil man kunne afhente sine glemte eller tabte ting frem til lukketid.

Efter festivalen vil du kunne afhente dine glemte ting i KFUM Klubhuset H.P Hansens vej 10 frem til søndag kl. 15.00.  Derefter afleveres al hittegods til politiet.

Festivalbilletter kan købes på shop.hedenlive.dk.  Ved indgangen til festivalpladsen scannes din billet, hvorefter man får et armbånd på. Din billet kan fremvises enten på print eller på din telefon.

Der vil være visitation ved indgangen. Man må derfor forvente ekstra tid til indgang, da tasker m.v. også bliver kontrolleret. Husk at medbragt mad og drikkevarer ikke er tilladt.

Vil du gerne holde dig opdateret omkring billetsalgsstart, offentliggørelser og andre nyheder, så skriv dig op til vores nyhedsbrev nederst på siden.

Heden Live er en kontantfri festival. Vi modtager derfor ikke kontanter i barer, madboder eller andre salgssteder på festivalpladsen.

Hvis du ønsker at betale med kontanter, kan du indsætte dem på et værdikort i infoboden ved hovedindgangen. Kortet kan herefter bruges som betalingsmiddel på festivalpladsen.

Sådan fungerer det:

  • Værdikort kan oprettes i Infoboden.
  • Der opkræves et depositum på 25 kr. for kortet.
  • Depositummet refunderes, når kortet afleveres tilbage. i infoboden
  • Kortet kan bruges i alle festivalens barer og madboder.


Tilbagebetaling af depositum og restsaldo
Depositum tilbagebetales i infoboden, når du afleverer dit værdikort og får din eventuelle restsaldo retur – eller når du afleverer dit tomme værdikort.

Vær opmærksom på, at vi ikke udbetaler kontanter i infoboden. Eventuel restsaldo og depositum tilbagebetales kun til et betalingskort.

Vi anbefaler, at du betaler direkte med betalingskort, hvis du har mulighed for det.

Restbeløb på værdikort kan hentes i infoboden ved hovedindgangen inden kl. 24:00.
Restbeløb på værdikort kan også blive tilbagebetalt ved at skrive en mail til os efter festivalen: info@hedenlive.dk. Senest den 10. september 2026.
I mailen skal du oplyse værdikortnummer samt registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto.

Ordensregler

For at sikre tryghed, plads og gode oplevelser for alle, må følgende IKKE medbringes på Heden Live:

  • Mad og drikkevarer.
  • Stole, pavilloner, telte, presenninger, paraplyer, køleskabe/frysere, generatorer og lignende
  • Dyr (servicehunde er naturligvis undtaget)
  • Fyrværkeri, pyroteknik, droner og lignende
  • Våben og våbenlignende genstande
  • Professionelt foto- og videoudstyr
  • Sikkerhedsmedarbejdere er øverste myndighed – deres anvisninger skal altid følges.
  • Vi forbeholder os retten til at visitere indgangen.
  • Personer, der medbringer ikke-tilladte genstande eller er tydeligt berusede/påvirkede, kan afvises uden refusion.

 

Det er ikke tilladt at:

  • Blokere nødudgange eller passager
  • Skubbe eller mase – særligt foran scenerne
  • Crowdsurfe eller stagedive
  • Kaste med øl eller andre genstande

Vi accepterer ikke:

  • Bande-/grupperelateret beklædning eller rygmærker
  • Politiske ytringer, bannere eller uddeling af materiale uden forudgående accept
  • Utryghedsskabende adfærd
  • Tyveri, hærværk, slagsmål eller grov opførsel

Overtrædelser medfører bortvisning og kan anmeldes til politiet.

  • Euforiserende stoffer er forbudt og medfører øjeblikkelig bortvisning og politianmeldelse.
  • Alkohol sælges kun til personer over 18 år. Det er forbudt at udlevere alkohol til personer under 18 år.

Billettyper

For at købe en partoutbillet skal du være fyldt 18 år. Partoutbilletten gælder til hele festivalen – det vil sige begge dage. Når du ankommer til pladsen, bytter du din billet til et armbånd, som du skal beholde på begge dage. Hvis armbåndet tages af eller klippes over, er det ikke længere gyldigt og kan ikke erstattes. Det er ikke muligt at dele en partoutbillet.

For at købe en 1-dagsbillet skal du være fyldt 18 år. Denne billet giver dig adgang til festivalen på den dag, du har købt billet til. Det betyder, at du har adgang fra pladsen åbner, den givne dag til pladsen lukker igen (også selvom det er efter midnat).

Bemærk! 1-dagsbilletter kommer i salg senere

Disse billetter giver adgang til unge mellem 8-17 år samt studerende, som kan fremvise gyldigt studekort.

Gyldigt ID med billede eller studiekort i Studiz app’en skal kunne fremvises ved indgangen.

Her kan man ligeledes vælge mellem Ung- partout og Ung- 1-dagsbilletter. (Bemærk 1-dagsbilletter kommer i salg senere.)

Af sikkerhedsmæssige årsager skal børn og unge under 16 år følges med en voksen. Den voksne skal minimum være fyldt 25 år og kan højest ledsage fire personer under 16 år.  Vi anbefaler, at børn ikke opholder sig på festivalpladsen efter kl. 20.00. Vi forbeholder os retten til at kontrollere alder ved indgangen.

Med en Business & VIP-billet til Heden Live, får du også adgang til Hedens Firma & VIP Lounge – et eksklusivt, lukket område på pladsen kun for business og VIP gæster.

Billetten inkluderer:

  • Egen VIP indgang (Ingen ventetid)
  • Adgang til lukket Business & VIP område
  • Fri bar i øl, vin og vand i loungeområdet
  • Egne toiletter
  • Overdækkede loungeområder
  • Madbillet inkluderet
  • Gode siddepladser og ro til at netværke. 

Med en Business-billet får du kort fortalt alt det, du behøver, for at gøre din festivaloplevelse ekstra lækker!

Det er både muligt at købe Business & VIP partout, som gælder begge dage og Business & VIP-1-dagsbilletter.

Adgang og indgang

Vi har indført ud-/ind-armbånd af hensyn til sikkerhed og kontrol ved indgangen. Ønsker du at forlade pladsen og komme ind igen, skal du købe et ud-/ind-armbånd. Ud-/ind-armbånd koster 50 kr. og kan købes ved indgangen.

Din billet er ikke personlig. Du kan godt forære en billet væk, selvom dit navn står på billetten.

Billetten kan dog kun scannes én gang, så pas godt på den.

Børn under 8 år kan komme gratis ind på festivalpladsen, hvis de følges med en betalende voksen og kan fremvise et gyldigt ID.

Af sikkerhedsmæssige årsager skal børn og unge under 16 år følges med en voksen. Den voksne skal minimum være fyldt 25 år og kan højest ledsage fire personer under 16 år.  Vi anbefaler, at børn ikke opholder sig på festivalpladsen efter kl. 20.00. Vi forbeholder os retten til at kontrollere alder ved indgangen.

Har du behov for en ledsager under festivalen, skal du stadig blot købe en billet til dig selv.

Med et gyldigt ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationers Brugerservice (eller tilsvarende fra udlandet) kan du gratis medbringe én ledsager til Heden Live.

Når dig og din ledsager ankommer til festivalen, skal du først få dit eget armbånd på. Derefter skal I henvende jer i Informationsvognen, der ligger foran hovedindgangen til Heden Live. Her får din ledsager et dagsarmbånd til Heden Live. Det er ikke nødvendigt at kontakte os på forhånd.

Bemærk: Selvom du har købt en partoutbillet, og har den samme ledsager med begge dage, skal din ledsager stadig have udleveret et nyt 1-dagsarmbånd hver dag.

Ledsagerens armbånd vil altid matche din egen. Hvis du fx køber en Business-billet, vil din ledsager også få adgang til Business-området.

Der forefindes handicaptoiletter på pladsen.

for virksomheder og grupper

Business & VIP-billetter er oplagt til:

  • Medarbejderoplevelser
  • Kundearrangementer
  • Netvær & relationer

Er I +10 personer og/eller ønsker et skræddersyet setup – så kontakt os på: info@hedenlive.dk

support

Når du køber en billet af en, du ikke kender, kan billetten i teorien være falsk eller kopieret. Hvis dette er tilfældet, vil stregkoden ikke virke. Det betyder, at du vil blive afvist i indgangen, og det kan Heden Live ikke tage ansvaret for. Vi kan heller ikke verificere eller på anden måde tage stilling til billetter, der er købt uofficielt.

-Køb kun billetter via vores officielle billetlink.
-Undgå screenshots og private handler uden køberbeskyttelse.
-Hvis det virker for billigt/sketchy – så lad være.

 Se politiets retningslinjer for at undgå svindel ved handel på nettet her: https://politi.dk/snyd

Køb af billetter til kulturelle arrangementer er ikke omfattet af fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 12.

Købte billetter kan derfor ikke annulleres, ændres eller refunderes. Se handelsbetingelser

Ændringer i program, kunstnere eller tidspunkter betragtes ikke som aflysning og giver ikke ret til refusion.

Find min billet

Den billet, du har købt på shop.hedenlive.dk tilsendes altid til den e-mail, du har opgivet i forbindelse med købet. Billetten vil også være at finde inde på din shop.hedenlive konto.

 

Har du købt en billet, uden du efterfølgende har fået en bekræftelse på mail, kan du først og fremmest tjekke spamfilteret/junkmailen i din mailboks.

Hvis du ikke finder billetten her, er det muligt, at mailen med din billet ’sidder i kø’ et sted. Har du efter tre timer endnu ikke modtaget billetten, har du mulighed for at kontakte info@hedenlive.dk, som kan hjælpe dig med at fremskaffe din billet.

Hvis du opdager, at du ved en fejl har opgivet en forkert e-mailadresse, eller hvis du i stedet ønsker at benytte en anden e-mail, bedes du kontakte info@hedenlive.dk, som kan hjælpe dig med at få det rettet.

Hvis du har købt, betalt og modtaget din billet, men der er ikke hævet noget beløb på din konto, skal du blot afvente, at det sker i løbet af nogle dage.

Fandt du ikke, hvad du søgte?